JOHANNA LINNEA JAKOBSSON QUINTET

Lyrisk sax og tryllebindende vokal

Fredag den 12. september klokken 20:30 byder Hornbæk Jazzklub velkommen til koncert med Johanna Linnea Jakobsson Quintet i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde.

Med lyrisk saxofonspil og tryllebindende vokal debuterede Johanna Linnea Jakobsson med albummet “Alone Together” på den skandinaviske jazzscene i juni 2022 og modtog ros fra jazzkritikere over hele Europa og senest med titlen ‘Best Vocal Jazz’ i det prestigefyldte japanske jazzmagasin Jazz Hihyo’s ‘Jazz Audio Disc Award 2022’.

Ved at kombinere de stilistiske og instrumentale elementer fra jazzen med sit personlige bud på singer-songwriter-genren skaber hun et unikt cross-over-univers, der er helt hendes eget. Albummet indeholder Johannas kompositioner samt personlige versioner af kendte klassikere, fra Duke Ellington til The Beatles.

Johanna er født og opvokset i en dansk-svensk familie i København, og har de seneste år boet i Sverige.

Udover at være aktiv musiker på den skandinaviske jazzscene har hun også arbejdet som komponist på bl.a. teater og kortfilm, senest i forbindelse med Viaplays ungdomsserie ’En af drengene’ der havde præmiere i maj 2023, sammen med udgivelsen af ​​en EP med samme navn

I november 2023 udgav hun EP’en “Some Other Time”, som indeholder nogle af hendes personlige favoritter fra jazz standard-repertoiret, og i 2025 udgiver hun sit næste album. 

LINE UP

Johanna Linnea Jakobsson, sang, sax
Olle Wullt, guitar 
Jesse Emmoth, klaver 
Simon Petersson, kontrabas 
John Fernold, trommer