Jazzbrunch med
James Bond tema
Kiss Kiss Bang Bang

feat. Alice Carreri/ Peter Rosendal
Sings and plays the music of James Bond

Vi starter dagen med en lækker brunch-buffet som frivillige fra klubben tilbereder. Det bliver et overflødighedshorn af lækkerier og noget for en hver smag:

  • Cava (1 glas bobler)
  • Juice (fra karton)
  • Kaffe (2 kopper)
  • Æg
  • Pølser/bacon
  • Diverse pålæg/tapas
  • Te, mælk og smør
  • Flutes og godt rugbrød
  • Pandekager
  • Melon og frugt

Det er ad libitum, undtagen drikkevarerne og til en utrolig lav pris på kr. 150,-

Bestil buffetbillet på Billetto – og gerne sammen med jeres koncertbilletter.😀

Bandet

Kiss Kiss Bang Bang har hele jazzhistorien med i rygsækken når de kaster sig over musikken fra de klassiske James Bond film. Der er fart på, glimt i øjet, god stil og masser af eventyr.

Bandet har henrykket publikum med deres “Dekadente og sofistikerede koldkrigsjazz” (Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende) med to kritikerroste albums og koncerter på bl.a. ”Plænen” Tivoli, ”Krudttønden” København, ”Paletten” Viborg, ”Bygningen” Vejle og ”The Rex Jazz Bar” Toronto.

Nu slår de sig sammen med Alice Carreri og Peter Rosendal, to af Skandinaviens førende musikere. Udover en vidunderlig stemme har Alice Carreri også både en fantastisk timing og en fabelagtig formidlingsevne. Pianisten Peter Rosendal, der har mere end 10 albums i eget navn bag sig, har en enestående evne til at kombinere det naturlige med det overraskende og “frække” i sit spil.

Man kan vel næsten ikke vente med at høre Miss Carreri og Dr. Rosendal sammen med Kiss Kiss Bang Bang fremføre numre som “Goldfinger”, “Licence To Kill”, “Diamonds Are Forever”, “The James Bond Theme” og “You Only Live Twice”

Pressen skrev

“Orkestret Kiss Kiss Bang Bang leverer varen, ganske som deres helt og forbillede James Bond er kendt for. De underholder med kvalitet og klasse. I selvsikker stil og med stor træfsikkerhed.”
Thomas Simonsen, Aarhus Jazz Festival

“Det er rigtig “clubjazz” og jeg ville nyde at høre denne gruppe fyre dette reperoire af i en klub med fadøl og smøger og så måske slutte aftenen af med en Martini – shaken, not stirred.”
Niels Christensen, Jazz Special

“Dekadent, sofistikeret koldkrigsjazz. ***** (5/6 stjerner)”
Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende

”Sigtekornet svinger på skarpladt filmmusik.”
Henrik Palle, Politiken

“Kombinationen af nogle særdeles velkendte populærmelodier og kernehård bebop – som var det Sonny Rollins der stod på Village Vanguard – er intet mindre end perfekt!”
Niels Overgaard, JazzNyt

Line-up

  • Alice Carreri – Vokal
  • Peter Rosendal – Piano
  • Rasmus Kjærsgaard – Sax
  • Graig Earle – Bas
  • Carsten Landors – Trommer

SPILLESTED

Alle koncerter spilles i KULTURHUSET BØLGEN, Jämtlandsvej 1, 3140 Ålsgårde

Hornbæk Jazzklub støttes af: