THOFTE/THORSEN QUINTET

Fredag den 7. september kl. 20:30

Fredag den 07. september klokken 20:30 byder Hornbæk Jazzklub velkommen til THOFTE/THORSEN QUINTET i Kulturhuset BØLGEN i Ålsgårde.

De to ledere har håndplukket en rytmegruppe bestående af tre af de største profiler på den unge, danske jazzscene.

Musikken trækker først og fremmest på inspiration fra 50’erne og 60’ernes hardbop, en af jazzens gyldne perioder med store profiler som Art Blakey, Horace Silver, Lee Morgan, Benny Golson mfl.

Dengang var musikken ikke alene dybt sofistikeret og kompleks, men havde også en bred publikumsappel i kraft af en stærk påvirkning fra Blues-traditionen samt et fokus på groove og swing.

Disse dyder bekender Thofte/Thorsen Quintet sig til og viderefører dem i deres repertoire, som udelukkende består af de to kapelmestres kompositioner.

Musikken appellerer således både intellektuelt, emotionelt til lytteren og har en fysisk gennemslagskraft, der gør det svært at sidde stille.
Med en lang række koncerter på bagen, er det en særdeles velsammenspillet kvintet, der kender musikken og hinanden ud og ind.
Deres tætte indbyrdes kommunikation og spilleglæde kan både høres og ses på scenen.
Genren er Bebop/Hardbop.

Line-up:
Rolf Thofte (trompet)
Simon Thorsen (tenorsaxofon)
Johannes Wamberg (guitar)
Jens Kristian Andersen (kontrabas)
Henrik Holst (trommer)

KLIK FOR LYDFIL

Vigtig information

N.B. Bemærk at du køber særskilt spisebillet til 165 kr. (dækker kun maden).
Entre til musikken betales i døren og koster 100 kr. for medlemmer af 
Jazzklubben og 150 kr. for ikke medlemmer. Så din total pris for mad og musik er enten 265 kr. eller 315 kr.

Billetinfo og spisning:

– Til alle koncerter kan billet til koncerten kun købes i døren:
– Billetpris 100 kr. for medlemmer af Jazzklubben
– 150 kr. hvis du ikke er medlem og unge under 25 år får entré til ½ pris.
– Du kan blive medlem af Jazzklubben for 150 kr. for kalenderåret.
– Spisebilletter til alle koncerter koster 165 kr. og skal købes på www.billetten.dk.
– Spisning starter kl. 19.00 og er altid buffet.
– Hvis du kun vil komme til koncerterne åbner dørene kl. 20.00.
– Har du spørgsmål kan du ringe på 4928 3450.
– Vi glæder os.

Spisning – buffet

Spisning kl. 19:00 – pris kr. 165,-

Italiensk buffet

Klik og køb spisebillet: