LASSE MØRCK KVARTET

I forbindelse med udgivelsen af Lasse Mørck Kvartet’s nye album: “Imagining Places No One’s Probably Ever Been” i foråret 2023, har vi fået mulighed for at få Lasse med sin kvartet til Hornbæk Jazzklub.

Efter at have boet flere år under mexicanske himmelstrøg, er bassist og komponist Lasse Mørck vendt hjem til de danske breddegrader og har samlet et stjernehold af skandinaviske musikere til sin kvartet.

Den tidligere modtager af bl.a. “Jazznyt Prisen 2017” samt “Årets Unge Jazzkomponist 2018” har skrevet ny fantasifuld musik, der portrætterer sagnomspundne steder som “Eldorado” og “Atlantis” i et transparent akustisk jazzet lydformat med fokus på gode melodier, kreative formstrukturer og minimalistisk sammenspil.

Med sig i bandet har Jonas Due der med sit eminente trompetspil allerede i en ung alder har markeret sig som en af DK’s allerbedste trompetister, det svenske saxofontalent Ludvig Samuelsson der altid er en garant for fantasifulde improvisationer og sidst men ikke mindst den virtuost minimalistiske trommeslager Snorre Kirk. Det er original og personlig jazzmusik spillet af en swingende akkordinstrumentløs kvartet, bestående af trompet, saxofon, kontrabas og trommer.

Lasse Mørck har bl.a. en kandidatgrad fra Rytmisk Musikkonservatorium i Kbh. og har desuden – sin unge alder til trods – haft en stilling som professor ved musikkonservatoriet i Xalapa i Mexico. Han har spillet med så prominente navne som Stephen Riley, Steve Turre, Magnus Hjort, Jan Harbeck, Tobias Wiklund, Cæcilie Norby, Jesper Thilo, Mads Mathias Sidsel Storm og mange, mange flere.

LINE UP

Jonas Due – Trompet
Ludvig Samuelsson – Alt & Baryton Sax
Snorre Kirk – Trommer
Lasse Mørck – Kontrabas

KONCERTBILLET

Entré:
Kr. 100,- medlemmer
Kr. 150,- ikke medlemmer

Man kan IKKE  reservere billetter til koncerter i Hornbæk Jazzklub.

Entré til koncerten kan kun købes ved indgangen fra en halv time før koncertstart.

Unge under 25 år får adgang til halv pris.


Du kan betale med Visa/Dankort
eller MobilePay

BLIV MEDLEM

  • Man kan med fordel melde sig ind i jazzklubben for kr. 200,- om året pr medlem. Kontingentet følger kalenderåret.
  • Som medlem får man rabat på entré til koncerterne. Indmeldelse kan ske ved indbetaling af beløbet til Bankkonto:
    2255 3486 365 608 – NORDEA BANK eller MobilePay nr. 60896.
  • Ved indbetaling til bank eller MobilePay: husk at notere dit eget navn samt e-mail, så vi kan se hvor betalingen kommer fra.
  • Indmeldelse kan også ske til vores kasserer, ved indgangen til en koncert.

    Få mere information – tilmeld dig vores nyhedsbrev!

dish-1-1-1-1-1.png

SPISE BILLET

Ønsker du at spise i Kulturhuset Bølgen inden koncerten, skal man på forhånd købe spisebillet til den pågældende koncert. 

Menu

Spisning kl. 19.00

Perlehøne med skovsvampe, rødløg & æbler, reduktion af høns samt råstegte kartofler.
Pris 175 kr

SPILLESTED

Alle koncerter spilles i KULTURHUSET BØLGEN, Jämtlandsvej 1, 3140 Ålsgårde

Hornbæk Jazzklub støttes af: