Fredag den 12. september klokken 20:30 byder Hornbæk Jazzklub velkommen til koncert med Johanna Linnea Jakobsson Quintet i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde.
Med lyrisk saxofonspil og tryllebindende vokal debuterede Johanna Linnea Jakobsson med albummet “Alone Together” på den skandinaviske jazzscene i juni 2022 og modtog ros fra jazzkritikere over hele Europa og senest med titlen ‘Best Vocal Jazz’ i det prestigefyldte japanske jazzmagasin Jazz Hihyo’s ‘Jazz Audio Disc Award 2022’.
Ved at kombinere de stilistiske og instrumentale elementer fra jazzen med sit personlige bud på singer-songwriter-genren skaber hun et unikt cross-over-univers, der er helt hendes eget. Albummet indeholder Johannas kompositioner samt personlige versioner af kendte klassikere, fra Duke Ellington til The Beatles.
Johanna er født og opvokset i en dansk-svensk familie i København, og har de seneste år boet i Sverige.
Udover at være aktiv musiker på den skandinaviske jazzscene har hun også arbejdet som komponist på bl.a. teater og kortfilm, senest i forbindelse med Viaplays ungdomsserie ’En af drengene’ der havde præmiere i maj 2023, sammen med udgivelsen af en EP med samme navn
I november 2023 udgav hun EP’en “Some Other Time”, som indeholder nogle af hendes personlige favoritter fra jazz standard-repertoiret, og i 2025 udgiver hun sit næste album.
Johanna Linnea Jakobsson, sang, sax
Olle Wullt, guitar
Jesse Emmoth, klaver
Simon Petersson, kontrabas
John Fernold, trommer
Entré:
Kr. 200,- medlemmer
Kr. 250,- ikke medlemmer
Entré til koncerten kan kun købes ved indgangen fra klokken 18:30.
Man kan IKKE reservere billetter til koncerter i Hornbæk Jazzklub.
Unge under 25 år får adgang til halv pris.
Du kan betale med Visa/Dankort
eller MobilePay
Få mere information
– tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Ved spisning i Kulturhuset BØLGEN fra klokken 19:00, er det nødvendigt på forhånd at købe spisebilletter.
Sidste frist for bestilling af mad er tirsdag den 9. september 2025 klokken 24:00.
Køb af spisebilletter kan foretages via www.billetten.dk eller ved personlig henvendelse i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde.
Menu kommer….
Alle koncerter spilles i KULTURHUSET BØLGEN, Jämtlandsvej 1, 3140 Ålsgårde