DYNAMIC

Fredag den 3. maj klokken 20:30 byder Hornbæk Jazzklub velkommen til koncert med Dynamic i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde. 

Hvis du elsker Manhattan Transfer, vil du også elske Dynamic! Dynamic er mere end en vokalgruppe. Med hele fire stærke jazzsangere i front og en rytmegruppe med noget på hjerte bliver der leget med alle tænkelige kombinationer af stemmer og instrumenter. 

Bandet blev grundlagt da Paul Kim flyttede til Danmark fra San Francisco, hvor han havde vundet priser og optrådt og arbejdet sammen med store navne inden for vokaljazzen. Siden har Dynamic skabt sig et navn på den danske jazzscene i en sjælden genre, og med et medrivende repertoire af både nye fortolkninger af elskede kendte jazznumre og egne kompositioner. 

Dynamics lyd og repertoire vækker begejstring både hos det publikum, der nyder nytænkning og kant, og hos dem, der holder af en mere traditionel stil. 

Flere anmeldere har sammenlignet dem med The Manhattan Transfer, men bandet har sin helt egen lyd. Fra det enkle nordiske til swingende standards over funky West Coast grooves og komplekse latin rytmer står Paul Kims fængende og originale arrangementer som en rejse gennem jazzens landskab og historie. 

Dynamic optræder løbende i Danmark og udlandet og har indtil videre udgivet to anmelderroste album. Publikum bliver inviteret ind i et varmt og underholdende show af højeste musikalske kvalitet, der stråler af livsglæde, kærlighed til musikken og med plads til både alvor og humor. 

LINE UP

Paul Kim, voc
Anne Rørbæk Olesen, voc
Katrine Rømhild, voc
Kirstine Dahlberg, voc
Fredrik Rejle, guitar
Hasse Tang, trommer
Niels Wilhelm Knudsen, bas

KONCERTBILLET

Entré:
Kr. 200,- medlemmer

Kr. 250,- ikke medlemmer

Entré til koncerten kan kun købes ved indgangen fra klokken 18:30.

Man kan IKKE  reservere billetter til koncerter i Hornbæk Jazzklub.

Unge under 25 år får adgang til halv pris.


Du kan betale med Visa/Dankort
eller MobilePay

BLIV MEDLEM

  • Man kan med fordel melde sig ind i jazzklubben for kr. 200,- om året pr medlem. Kontingentet følger kalenderåret.
  • Som medlem får man rabat på entré til koncerterne. Indmeldelse kan ske ved indbetaling af beløbet til Bankkonto:
    2255 3486 365 608 – NORDEA BANK eller MobilePay nr. 60896.
  • Ved indbetaling til bank eller MobilePay: husk at notere dit eget navn samt e-mail, så vi kan se hvor betalingen kommer fra.
  • Indmeldelse kan også ske til vores kasserer, ved indgangen til en koncert.
  • Få mere information
    – tilmeld dig vores nyhedsbrev!

     

dish-1-1-1-1-1.png

SPISE BILLET

Ved spisning i Kulturhuset BØLGEN fra klokken 19:00, er det nødvendigt på forhånd at købe spisebilletter.

Sidste frist for bestilling af mad er tirsdag den 30. april klokken 24:00.

Køb af spisebilletter kan foretages via www.billetten.dk eller ved personlig henvendelse i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde.

Menu

Lækker mørbradgryde m/kartoffelmos. Forskellige salater m/brød. Hjemmelavet citronmousse m knas og flødeskum.
Kr. 175,-

SPILLESTED

Alle koncerter spilles i KULTURHUSET BØLGEN, Jämtlandsvej 1, 3140 Ålsgårde

Hornbæk Jazzklub støttes af: