DELTA BLUES BAND feat. MIRIAM MANDIPIRA

Fredag den 5.oktober kl. 20:30

Fredag den 05. oktober klokken 20:30 byder Hornbæk Jazzklub velkommen til DELTA BLUES BAND feat. MIRIAM MANDIPIRA i Kulturhuset BØLGEN i Ålsgårde.

Delta Blues Band har i mange år optrådt på diverse festivaler og spillesteder i både Danmark og Skandinavien med forrygende koncertanmeldelser.

Bandet er Skandinaviens ældste blues band og anses som nogle af de vigtigste grundlæggere af blues-scenen i Danmark. Helt tilbage i tresserne og siden, har de eksisteret i mange udgaver. I 2008 samlede orkestret sin næsten originale konstellation fra 1968 og markerede deres 40 års fødselsdag, ved at spille til Copenhagen Blues Festival. De har spillet lige siden.

I bandets front har vi Troels Jensen, der var den første til at modtage Copenhagen Blues Festival pris “Årets Danske Blues Navn” i 2002.

Delta Blues Band leverer god gedigen og varieret bluesmusik og med mere end 45 års erfaring med bluesmusikken, er de absolut kompetente veteraner, der fuldt ud forstår at levere den ægte blues-vare.

Denne aften ledsages bandet af den anmelderoste sangerinde Miriam Mandipira.

I 2009 indledte Delta et meget frugtbart samarbejde med Miriam Mandipira og spillede herefter på mange af de store Bluesfestivaller i Scandinavien med stor succes.

Miriam vandt prisen “Årets Danske Blues Navn” i 2016.

Miriam Mandipira (voc) er født i Zimbabwe. I 1996 blev hun frontfigur i bandet “Luck Street Blues”. I 2005 flyttede hun til Sydafrika for at spille med landets førende bluesband “Strange Brew”. Hun er blevet betegnet som Zimbabwes bedste jazz/blues sangerinde og nævnes både i sit hjemland og i Sydafrika, som det sydlige Afrikas ” Queen of the Blues”.

Line-up:
Miriam Mandipira: vokal,
Troels Jensen: vokal/guitar/piano,
Lars Ringgård: vokal/harpe,
Thomas Puggaard Müller: guitar,
Knut Henriksen: bas,
Asmus Jensen: trommer

Image module
VIDEO MED DELTA BLUES BAND
Vigtig information

N.B. Bemærk at du køber særskilt spisebillet til 165 kr. (dækker kun maden).
Entre til musikken betales i døren og koster 100 kr. for medlemmer af 
Jazzklubben og 150 kr. for ikke medlemmer. Så din total pris for mad og musik er enten 265 kr. eller 315 kr.

Billetinfo og spisning:

– Til alle koncerter kan billet til koncerten kun købes i døren:
– Billetpris 100 kr. for medlemmer af Jazzklubben
– 150 kr. hvis du ikke er medlem og unge under 25 år får entré til ½ pris.
– Du kan blive medlem af Jazzklubben for 150 kr. for kalenderåret.
– Spisebilletter til alle koncerter koster 165 kr. og skal købes på www.billetten.dk.
– Spisning starter kl. 19.00 og er altid buffet.
– Hvis du kun vil komme til koncerterne åbner dørene kl. 20.00.
– Har du spørgsmål kan du ringe på 4928 3450.
– Vi glæder os.

Spisning – buffet

Spisning kl. 19:00 – pris kr. 165,-

Hovedret: Stegt flæsk med persillesovs
Dessert: Is med bærcoulis

Klik og køb spisebillet:

Image module